Nordfyn ved en lærkerede

En sammenslutning af nordfynske kommuner skulle vælge musik til en række radiospot og her var det naturligt at kigge på en af deres egne. Den danske komponist Carl Nielsen var fynbo og han komponerede “Jeg ved en lærkerede” i 1924 og den passede perfekt til denne kampagne. Radioguru stod for selve opgaven men manglede den helt rigtige version af nummeret. Opgaven landede her hos Sphion og du kan høre resultatet herunder.
Må man godt bruge den musik i reklamer ? Som udgangspunkt må man ikke bruge kommerciel musik i reklamer. Der findes dog 2 muligheder for at gøre det alligevel. Du kan forsøge at få en aftale og betale et ofte stort beløb til rettighedshaveren. Den anden mulighed kræver lidt mere tålmodighed. Når en komponist har været død i 75 år overgår dennes musik til det man kalder “public domain” hvilket betyder at der ikke længere er rettigheder knyttet til musikken. Carl Nielsen døde i 1931 hvilket betyder at hans kompositioner blev “frigivet” i 2006.
